Lyset strømmer imod mig

Jeg har det som en muldvarp, der lige er kommet op til overfladen og har gravet den mørke jord væk med poterne...Kan godt fornemme at jeg er ovenpå, men jeg har været så længe i mine underjordiske gange, at lyset er meget skarpt, - lyset strømmer imod mig. 

Det giver måske sig selv, at en muldvarp ikke ville bryde sig så meget om at leve oppe i det fri, men jeg er ikke en muldvarp. 

Jeg er et menneske, der har brug for plads, lys og luft, - jeg har bare været nede under overfladen i såååå lang tid, at det er overvældende at være kommet så langt. 

Jeg har set en vej ud for mig - en vej videre mod et liv, der er rart at leve og giver mening. 

Og mening for mig, det er også at jeg bruger min tid på at udvikle mig som menneske, at være noget for andre og bruge mine kvaliteter og evner på noget, der gavner andre.

Lige nu er jeg kommet dertil, hvor jeg faktisk er klar til at skulle noget mere end at følge min behandling og undgå tilbagefald. Jeg er klar til at begynde med at tænke på, hvad jeg ellers vil bruge min tid på. Og næsten klar til at få afprøvet, hvor meget jeg kan og hvor mine begrænsninger er. 

Arbejde i den bredeste forstand. Noget der giver mening. For mig. Noget, der giver indhold og hvor jeg kan give noget videre til andre.  Mennesker. 

Vejen videre for mig er at være med til at skabe en recoveryproces hos andre med psykiske lidelser. 

Jeg havde aldrig drømt om at det var dét, jeg skulle, men nu giver det bare så meget mening.