At gøre noget der er godt for mig, som jeg ikke har lyst til...

I dag har jeg forsøgt at lade være med at begynde at ryge igen. 

Det er faktisk lykkedes! Klokken er over 22 og jeg er ikke i nærheden af en butik, der er åben. Jeg har nu holdt mit rygestop én dag længere. 7 måneder, 12 dage og 22 timer siger min app fra Kræftens Bekæmpelse. Men de sidste 12 timer har været skæbnesvangre for den statistik. 

Det er en stor personlig sejr, at jeg ikke sidder med en aftensmøg lige nu, fordi jeg har haft en tendens til bare at gi mig selv lov til alt, jeg havde lyst til. Fordi jeg har hørt, at man skal være god ved sig selv og gøre noget man har lyst til, når man har det dårligt....Jeg ved godt, at jeg har misforstået noget....men forstå mig ret... Jeg havde en halvdårlig dag og derfor skulle jeg jo være god ved mig selv og gi mig selv en pause fra al uroen og rastløsheden og alle de negative automatiske tanker. Løsningen oppe i min lille primitive hjerne var: en cigaret! 

Jeg troede jo, at det ville være løsningen for mig lige nu og her. Det ville jo dulme mine følelser og give mig et moment af "velvære".. 

Mit problem har været at jeg blir så manipuleret af min hjerne. Jeg tror på alle tanker og impulser jeg får og tænker: "Nå, har min krop lyst til det, så skal den da ha' det." 

Du ved, gøre det jeg har lyst til...og i dag havde jeg virkelig lyst til at købe en pakke smøger. 

Hvorfor gjorde jeg det så ikke - når jeg nu havde lyst?

Fordi jeg har det lidt ambivalent med lyst. Nogle gange har min krop ikke lyst til at gøre gode og sunde ting for mig. Den har bare lyst til alt muligt andet og det har givet mig carte blanche til at overspise, ryge, tage ekstra medicin, overshoppe og skade mig selv, bare fordi jeg havde lyst i det øjeblik. Lyst til at dulme en smerte, som jeg ikke orker at forholde mig til lige i det øjeblik..

Hvorfor er det så ikke altid så godt at gøre det jeg har lyst til...?

Fordi det ikke er godt for mig. Og slet ikke godt for mig i længden.

Jeg har fået nogle uhensigtsmæssige mønstre, der simpelthen gør, at jeg bliver indirekte eller direkte selvdestruktiv. Det er der sikkert skrevet mange teorier og bøger om hvorfor og hvilke ting, der mon er sket i min barndom, men det er ikke vigtigt lige nu.

Det vigtige er, hvad jeg vælger at gøre fremover.
Det vigtige er, at jeg har et valg. 

Det er ikke tankerne, der skal styre mig. Det er ikke impulserne, der skal få lov til at styre mig. 

Det vigtige er, om jeg vælger det gode for mig selv, hver gang jeg står i en ny situation eller om jeg følger mit mønster fra fortiden. 

Hvorfor må jeg ikke ha' det godt? 
Selvfølgelig må jeg det. Nogle gange skal jeg bare vænne mig til tanken om, at jeg har fortjent at ha' det godt. At alle har ret til et godt liv. 
Også dig!




Kommentarer

Populære opslag